DE CN

Presseteknikker til aftenhold

FJ Industries A/S oplever stor ordretilgang, og søger derfor en pressetekniker til 4 dags aften- eller nathold til vores pulverpres afdeling.

Vores pulverpres afdeling består i dag 14 faste medarbejdere fordelt på 3 skift, hvor af de 6 er presseteknikkere.

Dine arbejdsopgaver

Som presseteknikker i vores pulverpres afdeling, vil dine primære opgaver være at samle presseværktøjer til produktion, indkøring af værktøj til produktion og sikre den rette kvalitet via kvalitetskontrol, samt adskiller af værktøjer og kontrol for skader og slid efter produktion.

Opsætning og klargøring af robotter til håndtering af emner efter presning samt programmering af robotter ved ændring af håndtering eller ved opstart af nye produkter.

Derudover skal du være behjælpelig under produktionen i forbindelse med problemløsning og alm. drift af pulverpresser.

Om dig

Du er faglært maskinarbejder, industriteknikker, værktøjsmager eller mekaniker, alternativt har du erfaring som opstiller fra lignede produktion.

Vi forventer at du tager ansvar for dine opgaver og motiveret for at arbejde i en spændende virksomhed i positiv udvikling.

Vi søger en person, der:

– Trives i en travl hverdag, hvor der til tider er pres på
– Er omhyggelig og grundig i sit arbejde
– Har sans for præcision og nøjagtighed helt ned til få tusindedele af en millimeter
– Drøfter forskellige løsningsmuligheder med dine kolleger for at sikre den bedste løsning
– Udviser kvalitetsbevidsthed og bliver ved indtil tingene er færdige og i orden
– Har ordenssans og en systematisk fremgangsmåde i løsning af opgaver
– Har flair for tal og matematik og er indstillet på at samarbejde på tværs af forskellige afdelinger.

Du evner til at træffe selvstændige beslutninger og er bevidst om vigtigheden af at overholde deadlines. Din gode energi og positive tilgang til dit arbejde, bidrager til en sjov og spændende hverdag for dig og dine kollegaer.

Det er et krav, at du evner at læse tegninger og sikre korrekt brug af forskelligt måleudstyr (mikrometer, måleure, dorne, skydelære), da vi arbejder med fine tolerancer.

Vi forventer ingen udprægede IT-kundskaber, men en basisviden indenfor MS Word og Excel vil gøre starten lettere for dig.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en spændende virksomhed, hvis kernekompetence er centreret om konstruktion og fremstilling af produkter i pulvermetal.

Vi tilbyder et alsidigt job med mange udfordringer på et højt fagligt niveau, hvor du selv er med til at planlægge og tilrettelægge dine opgaver – dog afstemt efter produktionens behov.

Du vil ved opstart gennemgå en intern træning, så vi sikrer de rette kompetencer til udførelse af dine opgaver. Denne træning vil foregå på daghold, så du vil skulle arbejde på daghold de første 4-8 måneder.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Jesper Fugl på telefon        20 57 49 47.   

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning hurtigst muligt via QuickApply på Jobindex.

Vi holder samtaler løbende og ansætter med tiltrædelse hurtigst muligt, når vi finder den rette kandidat.