Hos FJ Industries arbejder vi systematisk med ESG-rapportering for at skabe transparens omkring vores miljømæssige og sociale påvirkning samt vores virksomhedsadfærd. Rapporteringen giver os samtidig et datadrevet grundlag for at følge udviklingen, identificere forbedringsområder og prioritere fremtidige indsatser.
Vores ESG-rapportering tager udgangspunkt i GHG-protokollen og den frivillige VSME-standard og opdateres årligt.
På klimaområdet opgør vi vores CO₂-udledning på tværs af Scope 1, 2 og 3. Herudover omfatter rapporteringen blandt andet energiforbrug, vandforbrug, affaldshåndtering og cirkulær økonomi samt oplysninger om vores egen arbejdsstyrke og virksomhedsadfærd.
Vi arbejder løbende på at forbedre datakvaliteten og præcisionen i vores beregninger, så rapporteringen giver et stadigt mere retvisende billede af vores påvirkning og kan understøtte vores fremtidige beslutninger og investeringer.