Vores bæredygtighedspolitik understøtter vores QHSE-politik og beskriver vores tilgang til at reducere vores påvirkning på klima, miljø og samfund.
Vi arbejder målrettet med at reducere vores CO2-aftryk, fremme cirkulær økonomi, optimere ressourceforbruget og minimere forurening fra vores aktiviteter og processer. Samtidig arbejder vi for ansvarlige arbejdsforhold og respekt for menneskerettigheder gennem værdikæden. Politikken følges op gennem årlige miljø- og klimaregnskaber, konkrete handlingsplaner og systematisk dokumentation af relevante data.
Vores vigtigste fokusområder omfatter:
Klimaforandringer: reduktion af drivhusgasudledninger, energieffektivitet, transport og vurdering af klimarisici.
Cirkulær økonomi: effektiv anvendelse af råmaterialer, reduktion af produktionsspild samt øget genbrug og genanvendelse.
Forurening: systematisk arbejde med at identificere, overvåge og reducere miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter.
Ansvarlig værdikæde: samarbejde med kunder og leverandører om ressourceeffektivitet, bæredygtige løsninger og ansvarlige arbejdsforhold.
Samfundsansvar: løbende vurdering af vores påvirkning på lokalsamfundet samt dialog med relevante interessenter.